Microsoft stopper support til Windows XP

Udgivet d. 20.11.2013 10:35

Microsoft har meldt ud at de pr. 8. april 2014 stopper med support til den populære Windows XP, samt Office 2003.

Hvad betyder det for dig?
Hvis du som privatperson eller som virksomhed benytter Windows XP eller Office 2003, kan det efter 8. april 2014 få en række konsekvenser for dig.

Der vil ikke længere komme opdateringer til de 2 softwaresystemer, herunder sikkerhedsopdateringer og det betyder at dine data fremadrettet vil ligge på en usikker computer.

Derudover vil man med tiden opleve, at nyt software ikke længere vil være kompatibelt med Windows XP og Office 2003.

Microsoft vil heller ikke yde telefonisk support på de 2 produkter efter 8. april 2014 og du kan derfor ikke længere ringe ind til Microsoft og få support.

Hvad kan du gøre?
Der findes en række muligheder.
Man kan vælge at investerer i en helt ny computer, med Windows 7 eller Windows 8, samt ny Office pakke.

Man kan også vælge at bibeholde sin nuværende pc, såfremt at den opfylder de nye hardware krav og blot investerer i nyt software til computeren.

Her findes ligeledes flere forskellige løsninger.
Man kan vælge at købe en retail version af det nye software eller man kan vælge f.eks. at leje softwaren via en SPLA aftale, her betaler man blot et fast månedligt beløb for at få adgang til f.eks. Office og man kan måned for måned justerer antallet af f.eks. Office pakker, alt efter ens behov, man betaler med andre ord aldrig for noget, man ikke har behov for. 

Såfremt at du har spørgsmål eller andet, så er du meget velkommen til at kontakte os på 9610 1510.

Tilbage til nyhedsoversigten

Telefon: 9610 1510



Kontakt

Send en besked til os herunder: